Forfatterinterview #2 - Peter Solberg Dirksen (tema om selvskade)

I forbindelse med min anmeldelse af Cutter, og temaet om selvskade, har jeg interviewet forfatteren bag romanen. Han får selv lov at føre ordet her:

Først har du måske lyst til at fortælle et par ord om dig selv?
Jeg føler, jeg er sat i verden for at hjælpe andre mennesker blandt andet gennem mine bøger, og jeg ønsker at gøre en positiv forskel for de mennesker, der har det svært i livet, da jeg selv har oplevet sorg og smerte, svigt og tab i både ungdoms- og voksenlivet.

Fortæl lidt om din roman, Cutter.
”Cutter” er skrevet som en ungdomsroman til unge og voksne for at give en forståelse af, hvorfor man skader sig selv og for atbryde tabu omkring selvskade, så man kan tale åbent og ærligt herom.
Men det er også en ungdomsroman om de tanker og følelser, man gør sig i teenagelivet. Tanker og følelser, der går igen fra generation til generation – kun omstændighederne ændrer sig.

Hvad fik dig til at skrive Cutter?
Jeg skrev ”Cutter”, da vi var pårørende til en ung selvskadende pige, der var cutter, havde spiseforstyrrelser og selvmordstanker. I første omgang var det pigen, der bad mig om at skrive hendes historie, ligesom hun bidrog til bogen med sin egen version af historien og en musiktekst (begge fremgår af bogens appendiks). Musikteksterne var hendes måde at udtrykke sine tanker og følelser på. Pigen endte med at efterlade mig og min familie i sorg og smerte, hvorfor bogen blev en måde at udtrykke mine tanker og følelser på om alt det, der skete. Finde forløsning.

Da Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) gik helhjertet ind i bogprojektet ved blandt andet at skrive forord til ”Cutter” og anbefale bogen, gav det hele pludselig mening på et højere plan. Sammen kan vi hjælpe unge selvskadende og deres pårørende og bryde tabu omkring selvskade.

Hvad fik DU ud af, at skrive Cutter?
Jeg håbede på, at jeg ville finde forløsning for min egen selvskade i teenagelivet og forløsning for det at være pårørende til en selvskadende - begge dele gør lige ondt i hjerte og sjæl – ved at skrive ”Cutter”. Men jeg mærker stadig smerten fra brystkassenog klumpen i halsen. ”Cutter” har derfor ikke hjulpet mig personligt (endnu). Jeg tror, det skyldes, at vi aldrig er blevet forsonet med den unge pige, der efterlod vores familie med et åbent sår, der ikke vil heles. Jeg tror også, det skyldes, at det er gået op for mig, at jeg aldrig rigtig er kommet ud af min egen selvskade. Men ”Cutter” har hjulpet mange andre mennesker, som jeg har talt med, og jeg er meget taknemmelig over, at bogen er med til at gøre en positiv forskel for dem, der læser den. Og med til at skabe opmærksomhed omkring selvskade så flere kan få hjælp.

Efter jeg var i DR P1-eftermiddag og Go’morgen Danmark på TV 2 har jeg oplevet, at rigtig mange mennesker har henvendt sig til mig med deres personlige historier, fordi de følte, de kendte mig. Det er jeg rigtig glad for, da det har ført til mange nye relationer og venskaber.

Har litteratur betydet noget særligt for dig, i en svær periode af dit liv?
Ja, jeg har altid udtrykt mine tanker og følelser gennem litteraturen. Min første roman ”Den usædvanlige lillesøster” (Borgen 2005 og Carlsen 2015) er en børneroman i fantasygenren, som jeg skrev, efter vi havde mistet en pige, Nanna, der døde under fødslen. Men hun lever i bedste velgående nu bare som vores skytsengel.

Hvad ønsker du, Cutter kan gøre for andre?
Jeg ønsker at ”Cutter” som ”Christiane F.” kan være med til at forebygge at unge mennesker bliver selvskadende, at pårørende(og alle andre) får en forståelse af, hvorfor man er selvskadende, og at de unge selvskadende kan se, at der er en vej ud af selvskaden. For der er altid mindst én, der rækker dig hånden – og den hånd skal du gribe, inden det er for sent.

Havde du nogle bekymringer, ved at skrive og udgive Cutter? Fx har der været kritik af den slags litteratur kan opfordre unge til selvskade. Hvad tænker du om det?
Når jeg signerer ”Cutter” hos boghandlerne, er der enkelte, der spørger, om ”Cutter” ikke er med til at inspirere unge til at cutte sig selv, ligesom andre taler om cutting som et ”modefænomen”.
”Cutter” er ikke med til at inspirere unge til at cutte sig selv. Tværtimod. Bogen har en afskrækkende effekt i relation til selvskade. Og ved at tro, at cutting er et ”modefænomen”, svigter man de unge mennesker, der har ondt i hjerte og sjæl.

Har du noget, du gerne vil sige i forhold til selvskade?
Ja, søg hjælp hos Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), som jeg har skrevet ”Cutter” i samarbejde med. Du er også velkommen til at skrive til mig!

De kærligste hilsener,

Peter