Som nogen måske ved, har Luna jeg forsøgt os med noget nyt. Konceptet kalder vi for Kaffekatten. Det er bare Luna og mig der snakker om et emne, vi har trukket op fra en fin lille kop (med fisk på). Vi skiftes til at lave blogindlæg om vores snak.
Denne gang var emnet biblioteker. Det løb en anelse af sporet i forhold til tid, så derfor lægger jeg det op i to dele. Jeg håber, I kan lide det. Og kom endelig gerne med emner, vi kan snakke om. For det er noget vi elsker at gøre... Snakke!
Så, velkommen til Kaffekatten #3 - om biblioteker
(Julie og Luna bruger det første minut på lydsporet, på at
fortælle om Lunas prut og at snakke med
katten som godt kan lide den lyd Julie laver, når hun puster
i sin tomme flaske.)
L: Okay, vi har trukket en ny
seddel og der stod bibliotek på den. Så det er det vi skal snakke om. Om
biblioteker.
J: De er nice.
L: Ja det er de, men bruger du
dem?
J: Øh… ja, her i Valby…
L: Har vi verdens mindste
bibliotek…
J: Og det er virkelig småt. Men vi
har da brugt det en del. Vi har da været deroppe og gå rundt og kigget på bøger
og vi har bestilt cd’er hjem..
L: Jeg bruger mest biblioteket
til at bestille cd’er hjem, som jeg kan lægge ned på min computer, og det kan
godt være at det er dumt. Det kan godt være at jeg ikke bruger det på den
rigtige måde…
J: Altså, jeg vil sige da jeg var
yngre, sådan fra da jeg var, hvornår må man gå alene? Altså måske har jeg været
11-12 år gammel, der var jeg virkelig meget på biblioteket. Jeg havde en
periode hvor.. jeg gik i sådan noget fritidsklub.. og det gad jeg ikke rigtigt.
Det var som om jeg var lidt træt af andre mennesker. Så efter skole, flere
gange om ugen, så tog jeg på biblioteket. Og så kunne jeg sidde dernede i langt
tid og læse bøger og bare gå rundt og kigge på bøger. Og det har jeg altid godt
kunne lide. Bare at gå rundt og kigge på bøger og læse titlen, ryggen og så se
forsiden og læse bagpå.
L: Ja, og så kommer man altid
hjem med en kæmpe stak når man har været på biblioteket.
J: Jeg kunne godt låne sådan.. 5-8
bøger med hjem dengang. Og jeg kunne
virkelig bruge langt tid på biblioteket. Også bare på at sidde og nyde
stilheden.
L: Ja, jeg gjorde det også da
jeg boede i Slagelse. Slagelse bibliotek er fantastisk og det er kun blevet
bedre. Det er blevet bygget ud og er blevet gjort større og der er kommet en
lille café og noget.. et lille læsehjørne og sådan. Men jeg har altså altid
været meget glad for det, og har brugt det rigtigt meget, især da jeg gik på
gymnasiet, tror jeg nogle gange bare jeg søgte væk fra alt det sociale og hele
det der miljø. Så bare gå på biblioteket og finde bøger. Det var det bedste i
hele verden.
J: Det er også som om, udover
børneafdelingen, så er der bare en indforståethed om at der er ro på et
bibliotek.
L: Ja, og det er virkelig
dejligt.
J: Jeg er ikke religiøs på nogen
måde, men går jeg ind i en kirke så er der sådan en (laver en guddommelig lyd?)
men der er bare automatisk stille og man er mere respektfuld og sådan ”her
snakker vi ikke så højt” ligesom på biblioteket.
L: Det er rigtigt.
J: Jeg vil heller ikke have sådan
et bibliotek hvor det kommer en, sådan som jeg forestiller mig en bibliotekar,
med hornbriller og gråt hår. Med en lille smule støv når hun trækker vejret og
siger ”Shyyy”. Selvfølgelig skal man snakke, men der er bare lige sådan en
forståelse for, at her skruer vi lige lidt ned.
L: Ja, det er virkelig
dejligt.
J: Men i børnebiblioteket der skal
der være plads til børn.
L: Ja, der må man gerne larme
lidt.
J: Der må godt være legetøj! Jeg
har også brugt bibliotekets computere, når jeg ikke selv har haft internet.
L: Ja, det har jeg faktisk
også. Jeg har brugt computere på biblioteket, men ikke så meget faktisk. Jeg
har mest bare gået rundt og kigget på bøger og størstedelen af tiden kom jeg
ikke rigtigt hjem med noget. Altså jeg har lånt rigtigt mange cd’er på
biblioteket, det er nok faktisk det jeg har brugt det allermest til. Og film.
Da man var yngre og ikke havde nogle penge. Altså, jeg fik lommepenge. Jeg fik 200
kroner om måneden af mine forældre, og de blev altså brugt ret hurtigt på alt
muligt dumt. Så var det bare nemt at gå på biblioteket, der var altid noget man
kunne få med hjem. Og det var gratis.
J: På nær hvis man fik en bøde.
L: Ja, men jeg har faktisk
aldrig fået en biblioteksbøde.
J: Det er løgn! Sagde du ikke at
du havde smidt en bog væk, og så skulle du betale en mega bøde som din mor
havde sørget for blev mindre?
L: Det kan da godt være, det
kan jeg huske..
J: Det er da ikke mere end et par
år siden du fortalte mig, at du havde lånt en bog, og så var den blevet væk. Og
så skal man, ikke bare betale for bogen, man skal også betale for sådan noget
biblioteksafgift for at de kan få lov til at låne den ud. Og det havde du
gjort, og så kunne du ikke betale din bøde og så havde din mor lavet en eller
anden aftale så bøden blev mindre, og så betalte hun den af.
L: Ej, det kan jeg slet ikke
huske. Men det kan da godt være.. Det kan jeg slet ikke huske.
J: Altså jeg har haft et par
biblioteksbøder sådan, altså det er jo altid godt med børnebøder, fordi de er
ikke særligt dyre. Det har højst været 20 kroner. Så var det lige engang hvor
jeg kom til at aflevere en bog så meget for sent, under bachelorskrivningen, at
jeg skulle betale 120 kroner. Så kunne jeg ligeså godt have købt den bog. Så
har jeg engang haft lånt et Wii-spil, hvor jeg så havde været nede og aflevere
det, troede jeg. Så havde jeg kun afleveret kassetten, og jeg kunne ikke finde
det der spil. Og jeg havde trykket på den der Wii 28 gange og der kom ikke
noget spil ud. Men det var der heldigvis alligevel. En dag kom det ud af den
Wii. For ellers havde jeg skulle betale omkring 1000 kroner..
L: Ej, hvor mærkeligt.
J: Det var både spil og den der
afgift og alt muligt, og sådan et spil var jo ikke særligt billigt..
L: Jeg var faktisk ret gammel
før jeg begyndte at gå på biblioteket. Altså man skal vel også være en hvis
alder, før man kan gå alene på biblioteket. Skal man ikke?
J: Hvis man er under 18…
L: Skal man ikke have sådan
noget underskrift fra forældre?
J: Hvis man skal oprettes som
låner og man er under 18, så skal man have underskrift fra forældre.
L: Jeg tror faktisk jeg var
over 18.. for jeg gad ikke have mine forældre med i det der..
J: Jeg kan huske dengang at.. det
var altså lidt hyggeligt.. også lidt mærkeligt… at man gik op og lånte bøgerne
hos bibliotekaren og så skannede de dem ind.
L: Ja, men det har jeg aldrig
gjort. Det var på skolebiblioteket…
J: Det kan jeg huske og jeg har
aldrig rigtigt selv, hvis jeg læste i nogle bøger jeg ikke turde låne, hvis det
var sådan nogle…
L: Ælle-bælle-bolle-bogen?
J: Præcis! Så lånte jeg dem ikke,
for jeg syntes simpelthen det var for flovt at gå op og sige: ”Jeg vil godt
låne de her bøger”. Nu er det immervæk lidt nemmere at man lige bare selv
scanner den. Det kan godt være at de kan se hvad man har lånt, et eller andet
sted, men det er lige meget, jeg skal ikke konfrontere dem. Det er langt tid
siden jeg har lånt en Ælle-bælle-bolle-bog… ej, det har jeg faktisk aldrig
gjort.
L: Jeg havde engang om sex i
folkeskolen, som sådan en opgave. Sammen med en eller anden veninde, tror jeg.
Vi skulle skrive om et eller andet emne vi selv havde valgt og vi valgte sex.
Jeg ved ikke hvorfor, det var virkelig dumt, for vi vidste ikke en skid om det.
J: Hvor gammel sagde du i var?
L: Ja, det ved jeg ikke? 13.
Jeg har været 13 for jeg var flyttet. Jeg nævner ingen navne men..
J: Starter det med S?
L: Jaer…
L: Men altså det var faktisk
ikke det værste at låne bøgerne på biblioteket. Det værste var den fremlæggelse
hvor vi skulle stå og forklare hvordan man gør…
J: Ja okay, men nu snakker vi om
biblioteket.
L: Ja okay… det gør vi.
L: Men det var jo også bare..
hele min biblioteksoplevelse, med de der sexbøger der. Det var måske ikke så
behageligt. For de skulle nemlig også lånes nede på skolebiblioteket.
J: Der har jeg også brugt meget
tid. På skolebiblioteket.
L: Det har jeg også. Rigtigt
meget.
J: Og jeg vil sige, der findes
virkelig gode skolebibliotekarer… og så findes der dem jeg havde. Det var Per
og Karen-Margrethe.
L: Tænk at du kan huske hvad
de hed..
J: Det kan jeg fordi vi engang har
skrevet et digt i engelsk.
L: Om dem?
J: Vi skulle skrive om noget vi
kunne finde på skolen og så fandt vi Per og Karen-Margrethe. Til sammen har de
været omkring 200 år. Jeg vil skyde på at Karen-Margrethe hun var de 80 og Per
var de 120. De var virkelig gamle.
L: Og de ownede bare det der
sted?
J: De kunne ikke lide børn. Så
dumt at arbejde på en skole.. der var også Rosenlund.. men han var vidst
begyndende dement tror jeg. I hvert fald til sidst. Men de var virkelig gamle
og jeg tror de har været vant til at arbejde på en form for skolebibliotek hvor
man skulle skrive ting ned i små kartotekskort, sådan noget: Julie fra 4.a har
lånt den og den bog.
L: Ej, ligesom man gjorde i
skolebøgerne i folkeskolen. Det var så hyggeligt.
J: Men det her med computersystem
til at scanne bøgerne ind på.. altså jeg var bedre end dem og jeg var bare
elev. Neeej, hvor var de tørre og støvede og syntes ikke man måtte larme og det
er lidt svært når børnehaveklasserne får læst højt i den ene ende.
L: Jeg har aldrig prøvet at
have sådan nogle kedelige bibliotekarer. Jeg tror faktisk jeg syntes de var
meget hyggelige.
J: Jeg kan bare huske at de var
virkelig gamle og især Per. Det var lige før der kom støv ud når han trak
vejret. Og Karen-Margrethe var bare sådan lidt forvirret og vidste ikke
rigtigt… altså man kunne spørge… jeg skal bruge en eller anden fagbog.. jeg
skal skrive om Kina.. kan du hjælpe mig med hvor de står? Det kunne hun ikke.
Og så skulle hun slå det op og det var så med et-finger-systemet på computer…
Tak fordi I læste med - meget snart kommer del 2!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar