tirsdag den 9. august 2016

Hul i hovedet - og en GIVEAWAY!


Af: Nicole Boyle Rødtnes
Forlag: Alvilda
Sideantal: 212
Originalsprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget, men alle meninger er mine egne

Vega har svært ved at snakke. Ikke kun fordi hun bliver nervøs, men fordi hun har et hul i hovedet. Eller i hvert fald har haft en hjerneblødning efter et slemt fald. Hun lider af afasi. Alting er derinde, i hovedet, men det er ikke altid, det kommer ud, som hun gerne vil.

"Hvor kort var hendes kjole?" spørger jeg. Eller det troede jeg, at jeg spurgte om, men en rynke i Idas pande fortæller mig, at det ikke var det, der kom ud. "Hvad kost var festen?" Jeg gentager, og nu kan jeg godt høre, at der er noget galt." (Citat side 12).
Det er svært, når verden går videre og man ikke kan følge med. Vegas sprog er langsomt begyndt at vende tilbage, men ikke så hurtigt, som hun ønsker. Veninderne og kæresten besøger hende ikke så ofte, og lillesøsteren Alma har det heller ikke så godt. Men Vega møder Theo, der også kæmper med at få sproget til at flyde - og måske kan han hjælpe hende bedre, end nogen anden. Der er bare stadig noget der nager Vega. Faldt hun ved et uheld, eller var der nogen, der skubbede hende?

Hul i hovedet var en rigtig fin fortælling. Især synes jeg, den beskriver frustrationen, ved ikke at kunne udtrykke sig, rigtig godt. At det hele er der - derinde i hovedet. Alle ordenen og tankerne. De kan bare ikke komme ud. Som sygeplejerske på en ældremedicinsk afdeling møder jeg af og til patienter, der kæmper med afasi - og bogen ham virkelig ramt godt, i den måde, den beskriver dette på. For det er også en kæmpe frustration for mig (som for Vegas familie og venner), ikke at kunne forstå, hvad den anden person gerne vil udtrykke. Og man kan nemt blive for ivrig, presse for meget på, for at hjælpe.

Plottet omkring hvad der ledte op til Vegas ulykke er også ganske interessant. Det med at man bare må vide, hvad der er sket, før man kan finde ro. Uvisheden, der hele tiden nager. Spørgsmålene der presser sig på. Det giver god mening, at Vega hele tiden forfølger der, selvom alle andre forsøger at få hende til at stoppe.

Og så selvfølgelig kærligeden. Kæresten, der ikke længere er den samme. Og den nye fyr, der meget bedre forstår hende. What's not to like?

 Bogen får 5/5 stjerner: *****.

Bonusinfo: Da jeg har rundet 300 følgere på IG, har jeg lovet en giveaway. Og denne bog var jeg så vild med, at jeg udlodder et eksemplar til en af jer, der læser med her. Skriv en kommentar og fortæl, om en bog, du selv har kunne relatere til, på en helt speciel måde! Vinderen trækkes tilfældigt 21. august

Læs i øvrigt andre anmeldelser her
De unges ord
The Small Wonders of Life
Borough of Books

4 kommentarer:

  1. Fin anmeldelse - jeg vil så gerne læse den selv også! Og stort tillykke med dine følgere! :D

    Jeg kunne faktisk relatere ret godt til "The Duff" af Kody Keplinger - som derudover er sådan en sjov og hyggelig bog!

    SvarSlet
  2. Tillykke med de 300 følgere på IG :)

    Jeg kunne virkelig godt relatere til al teenageusikkerheden i 'The Perks of Being a Wallflower' - det er virkelig en fantastisk bog (og film for den sags skyld!) :)


    karinalindxd@hotmail.com

    SvarSlet
  3. Den lyder virkelig spænden. Det er ikke så tit forfatter tør tage de her emner op, desværre.
    Det er ihvertfald kommet på min læseliste.

    Da jeg læste Bernhard Hvals Fortalelser (https://www.goodreads.com/book/show/12783684-bernhard-hvals-fortalelser), kan jeg huske, at det for mig var som at kigge ned i min egen hjerne. Jeg er ikke som Hr. Halv ,slet ikke, men jeg kæmper også med tvangstanker, og den måde Lars Saabye Christensen beskriver kampen med/mod dem her i bogen igennem Hr. Halv, er så god, at det var som om Lars Saabye Christensen havde side inde i min hjerne for at få hans beskrivelser helt rigtige.
    Det er også en bog jeg har stor planer om at genlæse.

    Louise - Trillebøger

    SvarSlet
  4. Stort tillykke

    Jeg kunne måske godt lidt relatere til Girl Online ;-)

    SvarSlet