Lola og naboens søn

Af: Stephanie Perkins
Forlag: Lindhardt og Ringhof - en del af Lovebooks.
Sideantal: 350
Originalsprog: Amerikansk

Lola og naboens søn er Stephanie Perkins' anden roman. En selvstændig fortsættelse af Anna og det franske kys og endnu en rigtig teenageromantisk roman.

"Jeg trækker hurtigt mine gardiner for. Mit hjerte dunker, mens jeg læner mig op ad væggen. I åbningen mellem gardinerne kan jeg en silhuet, der unægteligt er Cricket Bell, smide to ting på gulvet - en skuldertaske og en vasketøjspose. Han bevæger sig hen mod vinduerne og rædslen kryber op i mig. Hvad nu, hvis han kalder på mig?" (Citat s. 83)

17 årige Lola er vild sin 5 år ældre kæreste Max. Det er hendes to fædre ikke. Til gengæld er de helt okay med de kostumer, hun designer og altid går i. Lola er også ret vild med livet. Arbejdet i biografen, veninden Lindsey og hunden Betsy. Der er lige det der med hendes biologiske mor, men det fylder ikke så meget. Og slet ikke efter Bell-tvillingerne flytter tilbage i nabouset. En af dem er Cricket Bell. En høj, flot, teknisk begavet fyr der for to år siden knuste Lolas hjerte. Lola vil helst glemme, at han overhovedet eksisterer - men det er lidt af et problem. Og så er der også kæresten Max, som bestemt er hendes eneste ene. Men hvorfor er det så, så svært?

Historien om Lola er rigtig fin. Romantisk, teenage-agtig, fyldt med kærlighed og dilemmaer. Jeg kan især godt lide, at selvom de primære temaer er kærlighed, forelskelse og hvilken fyr, man skal vælge, er der også nogle lidt dybere dilemmaer. Hvordan håndterer man fx en biologisk mor der gang på gang har svigtet? Selvom det kun er en bi-fortælling, er jeg ret vild med, at der flettes den slags temaer ind i den ellers ret pladderromantiske fortælling.

Bogen har ikke de store overraskelser undervejs, men har heller ikke lovet mere end den kunne holde. En helt igennem romantisk og fin fortælling!

Bogen får 4/5 stjerner: ****.

Bonusinfo: Jeg har også læst Anna og det franske kys, af samme forfatter, men det var før jeg fandt ud af, hvor dejligt det er at blogge!