mandag den 4. juni 2018

Jalle og Krabben

Obs. Billedet er redigeret og farverne på billedet afviger fra de korrekte farver på forsiden.

Af: Birgitte Krogsbøll
Illustrator: Lena Nicolajsen
Forlag: Forlaget Vilde Dyr
Sideantal: 32
Originalsprog: Dansk
Målgruppe: 3-7 årige (ifølge forlaget)

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Jalle og Krabben er en lille fortælling om Jalles tur på stranden. Der er både en lille fortælling og små rim og remser.
"Goddag jeg hedder Jalle
jeg går en lille tur
jeg hilser pænt på alle
så tar jeg mig en lur" (Citat side 3)
Jalle oplever forskellige ting på stranden. Både de fysiske ting og en forskellige følelser. Blandt andet møder han en lille sjov Krabbe der bor i en sko. Jalles tur på stranden giver ham mange følelser og tanker.

Jalle og Krabben er en fin lille fortælling om Jalles oplevelser. Der er mange genkendelige ting i fortællingen. Både de ting Jalle oplever på stranden som havet og krabben men også følelserne som sult og træthed. Noget børn helt sikkert kan relatere til. De små rim og remser giver en god rytme og sproget er let og forståeligt.

Illustrationerne passer godt til fortællingen og er i flotte farver. Der er en to-siders illustration af krabber, der laver forskellige ting - dette lægger på fin vis op til en snak om de ting der sker på siderne. Der er også rig mulighed for at snakke om Jalles følelser undervejs i fortællingen og fx koble dem til de forskellige ansigtsudtryk.

Alt i alt en rigtig fin bog. Jeg ved dog ikke, om den har nok "gods i sig" til de 6-7 årige. Derimod tror jeg rim, remser og de mange følelser der fortælles om vil ramme de 3-5 årige rigtig godt.

Bogen får 4/5 stjerner: ****.

Bonusinfo: Jeg skrev denne anmeldelse, mens jeg drak en iskold sodavand. Ja, det er virkelig en fesen info. Men klokken er 02.30 og jeg kan absolut ikke komme på andet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar