Skambidt

Af: Cecilie Sund Kristensen

Forlag: Emeritvs

Sideantal: 134

Originalsprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren. Alle meninger er mine egne.

Skambidt er forfatterens tredje digtsamling. Jeg har tidligere læst Blå Nætter og givet en kort anmeldelse her. Jeg var enormt vild med Blå Nætter og var derfor meget spændt på Skambidt. Jeg vidste på forhånd, emnet var seksualitet, men jeg må sige, at jeg ikke helt er enig i bagsideteksten på bogen, der indikerer, at digtsamlingen handler om at finde sig selv og finde sig til rette i sin seksualitet.

"Jeg har solgt min sjæl til Satan/for længst/og når han spytter mig i hovedet/åbner jeg munden/som den dygtige sjælløse/jeg er" (citat side 94).

Den navnløse hovedpersone i Skambidt bevæger sig fra det lidt mere sorgløse og ind i en verden fuld af seksuelle eskapader der er voldsomt overvældende - og det er svært for hende at navigere og finde ud af, hvad hun egentligt gerne selv vil, kan lide og ikke kan lide. Hvilke grænser der skal overskrides - og hvilke der er blevet det, uden det var meningen. Det er i hvert fald sådan, jeg læser digtene.

For mig er det ikke en person, der finder sig til rette i sig selv og sin seksualitet. Det er måske nok en ung kvinde der forsøger at finde sig selv i den seksuelle verden, uden egentligt at have den helt store lyst. Hvilket jeg synes, er et vigtigt tema. Det er stadig tabu at være den, der ikke har ret meget lyst. Men derfra tager det, for mig, overhånd. Det er så voldsomt, det der beskrives. Faktisk vil jeg gå så langt som til at kalde det overgreb. Nogle overgreb udsætter hovedpersonen sig selv for, ved at lade sin grænser bevidst overskrides - andre virker som deciderede overgreb, som hovedpersonen først opdager bagefter ikke var meningen, skulle foregå. Og det bryder jeg mig egentligt ikke om at læse om.

Der er ingen tvivl om, at forfatteren er dygtig. Hun er velformuleret og formår at bruge billedsprog på en måde, så jeg virkelig kan se det hele for mig. Hun er en dygtig digter. Hun beskriver følelser og fornemmelser sublimt. Men det er ikke nok til, at jeg kan lide temaet og digtene i sig selv. De er for voldsomme.

Selvom jeg i den grad går ind for litteratur der bryder tabuer, så er det her for meget for mig. For mig er det beskrivelser af overgreb, som jeg ikke synes, skal finde sted. Uanset om det er overgreb begået mod en selv, gennem andre, eller direkte begået af andre.
Og det er her, jeg ikke får en følelse af, hvad bogen lægger op til: At hovedpersonen finder sig selv. For det er ikke den følelse, jeg sidder tilbage med. Jeg sidder med følelsen af, hun er destrueret, nedbrudt og ligeså ensom, som i begyndelsen.

Bogen får 2/5 stjerner: **.

Bousinfo: Hvis jeg kunne, ville jeg give to slags stjerner denne gang. De 2/5 for indhold, men nok 4/5 for forfatterens skrivetalent og talent for at male så levende billeder!