Sider

mandag den 5. november 2018

Mowgli


Af: Sarah Engell
Illustrator: Cato Thau-Jensen
Forlag: Carlsen
Sideantal: 45

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Pigen har aldrig set himlen. Hun kan bare se det rum, hun er i. Men mor er der også. De leger tit kravleleg. Og mor er god til at trøste, når pigen er ked af det. Det eneste mor ikke kan lide, er sangen, der kommer gennem tremmerne.
"Men mor hadede den sang. Mor sagde, at mor da også kunne synge, hvis det skulle være. Men når mor sang, lød det ikke som klare stjerner. Det var en hvæsen. der gav pigen ondt i maven." (Citat side 12)
Pigen lytter til sangen om stjerner, ternerne og ræven. Hun har aldrig set stjerner før, men forsøger at forestille sig dem. Hun forsøger at holde orden i rummet. Forsøger at holde styr på tiden. Lytter efter sangen, der strømmer ind. Af og til kommer Damen. Måske har hun en tallerken mad med. Måske er det hende der synger. Pigen ved ikke helt, hvem Damen er.

Mowgli er en fortælling, der sætter tankerne i gang. Efter er par siders læsning begyndte min hjerne at køre på højtryk, og selv forsøge at digte sig til de ting, der ikke siges højt. Hvem er mor? Hvor er pigen? Hvorfor er hun der? Nogle fortællinger kan ikke bære dette - de ødelægges af, man ikke får en forløsning. Men ikke Mowgli. For mig var det næsten essensen. For mig var det ligesom at være pigen. Hun ved ligeså lidt, forstår ligeså lidt og må forsøge at forstå. Forsøge at digte sin egen virkelighed. Så selvom jeg sad tilbage med spørgsmål, føler jeg stadig, fortællingen blev forløst. På sin egen, uforløste måde.

Det er ikke ligefrem en hemmelighed, at jeg er vild med Sarah Engell. Jeg synes, hun er formidabel til at beskrive følelser på en måde, så de går lige i hjertet. Det gør Mowgli også. Jeg får lyst til at gøre noget, redde pigen, fortælle nogen om hende. På trods af jeg ved, hun er fiktiv. Sproget og fortællerstemmen er med til at vække disse følelser. Og Cato Thau-Jensens illustrationer understreger kun dette. De mørke billeder, der kommer med en snert af en forklaring, men på samme tid er næsten ligeså bogstavelige som pigen selv, understreger universet.

Fortællingen indeholder mange detaljer der kan tænkes over og tolkes på. Billederne ligeså. Jeg tror, uden at være indenfor faget, at det vil være en rigtig god bog at bruge i folkeskolens ældste klasser i et forløb. Der kan laves mange fortællinger udfra pigens oplevelser, og der kan digtes mange slutninger.

Mowgli er en hjerteskærende fortælling, der sætter spor. Som kun fantastiske fortællinger kan gøre det.

Bogen får 5/5 stjerner: *****.

Bonusinfo: Jeg ville aldrig få lov at illustrere noget. Jeg tegner helt elendigt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar