Forbandelsen over Laitana #1; Den magiske sten

Af: Sissel Moody
Forlag: Forlaget Solvind
Sideantal: 466
Originalsprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlag og forfatter. Alle meninger er mine egne.

Den magiske sten er første bind i en fantasytrilogi om det magiske land Laitana. I fortællingen følger vi Linea, der lever et ganske trist liv. Hun føler sig ensom, bliver mobbet og bor med en familie, der slet ikke synes at opdage dette. Hun tror også på magiske væsner, selvom hun aldrig mødt nogen. En tro hun holder for sig selv - men som viser sig at bringe hende til netop Laitana. Landet har brug for Lineas hjælp - hun viser sig faktisk at være deres kommende frelser.

"[...]Jeg kiggede ned på mine hænder, som jeg havde i skødet. Luranys historie kørte rundt i hovedet på mig. Der var heksen Exma, hendes forbandelse og en sten på et bjerg. Der er kun mig, der kan røre stenen. Det er kun mig, der kan bryde forbandelsen." (citat side 86).

Linea vil gerne hjælpe Laitana - og tager med den spøjse Lurany til landet. Her møder hun flere oprører, der skal hjælpe hende på hendes vej til at finde den magiske sten, der kan bryde forbandelsen over landet. Undervejs lærer Linea mere og mere om landets historie, dets beboere og hvem der er med og mod hende. Hun får også venner, hvilket er en helt ukendt fornemmelse for hende. Der er mange forhindringer på venners rejse gennem landet, for heksen Exma ønsker ikke at se Laitana befriet for den forbandelse hun har lagt. Derfor forsøger hun at spolere rejsen og få ram på Linea før hun når stenen.

Forbandelsen over Laitana lægger op til en lang fantasyrejse som bestemt bliver spændende at følge. Jeg synes, der er en god historie at fortælle. Elementerne er velkende. Mennesker, magiske væsner og en ond heks. Der er venskab og kærlighed og bestemt også noget at miste. Alle ingredienserne til en spændende fortælling. Alligevel er jeg ikke fuldstændig begejstret.

Det er forfatterens debutroman - og det kan man godt mærke. Sproget er ikke helt flydende, og bogen mangler en ekstra korrekturgennemgang. Der er en del stavefejl - og rigtig mange kommafejl hele vejen igennem, hvilket er noget jeg lægger mærke til. Jeg får lyst til at fortælle forfatteren af hun skal "show it, don't tell it" noget mere. Der er rigtig mange unødvendige forklaringer, jeg som læser godt kunne finde frem til, uden at de blev nævnt. Alt dette "fortælleri" gør bogen længere, end jeg egentligt synes, den behøver være. 466 sider er ganske meget når jeg tænker på, der kommer endnu to bøger i serien - det kunne måske afskrække en læser eller to.

Derudover synes jeg ikke hovedpersonen er troværdig som karakter. Hun er i bogen 17 år, men for mig fremstår hun alt for umoden til den alder. Hun minder mig mere om en 12-14 årig. Jeg kan ikke helt sætte en finger på, eller komme med helt klare eksempler på, hvad det er, der får hende til at fremstå sådan. Men hun virker simpelthen for barnlig. Derudover blev jeg vældig irriteret over den inkonsekvente måde hvorpå hun kalder sine forældre mor/far og ved navn. Det skifter gennem al den tid hun er i den virkelige verden og der synes ikke at være nogen årsag til dette. For mig skal hun enten kalde dem ved navn (og så må der gerne være en forklaring herpå) eller kalde dem mor og far.
Det skal dog siges, at jeg synes Linea fremstår mere troværdig i den sidste halvdel af bogen.

Selvom jeg ikke er fuldkommen begejstret, vil jeg dog gerne læse de næste bøger i rækken - for jeg vil jo gerne vide, hvordan det hele ender. Når jeg gerne vil det, har forfatteren trods alt formået at gøre mig interesseret - den ros skal hun have!

Bogen får 3/5 stjerner: ***.

Bonusinfo: Jeg ville have læst bogen en del før jeg gjorde, men den var blevet efterladt i den gamle lejlighed ved et uheld!