De Tre Tyste - bog 1 og 2

Af: Synne Kristine Eriksen
Forlag: Turbine
Sideantal Beskyteren: 307
Sideanatal Elaras Trøst: 328
Originalsprog: Dansk

Begge bøger er anmeldereksemplarer fra forfatteren. Alle meninger er mine egne.

Dette er en anmeldelse af de to første bind i trilogien "De tre tyste." Der kan derfor forekomme spoilere, hvis du endnu ikke har læst dem. Denne anmeldelse bliver også lidt længere en vanligt, da der er tale om to bøger.

De tre tyste er en fantasy-trilogi, der følger forskellige personer, der alle har missioner, der skal løses. Menneskedrengen Sigurd vil gerne finde sin søster, der er blevet bortført af ørne. Klokkemageren Myrhat er på jagt efter den klokke, der beskytter hendes folk. En anden klokkemager, Humle, er på en mission for at skabe fred med Skyggerne. Alt imens Skoven forandre sig og fyldes af mærke kræfter.

[...] "Jeg mener, at der tydeligvis er sket et eller andet med Svandhild, som vores unge ven her har brug for at bortforklare. Måske er hun faldet i en sø, og han har ikke haft modet eller evnerne til at hente hende op. Hvad ved jeg. Men vi kan vidst hurtigt blive enige om, at hun ikke er blevet taget af kæmpestore dræberørne. Jeg er faktisk overrasket over, at du køber den historie, Aud." (Citat fra Beskytteren, side 75).

Sigurd er vokset op i skoven med sin mor, far og søster. Efter forældrenes død har farmoren, Aud, taget sig af dem. Men efter Svanhilds forsvinden må Sigurd og Aud rejse til Jærvsborg, hvor høvdingen bor, for at bede om hjælp til at finde hende. Faktisk er høvdingen Auds mand, og derfor ser de ikke noget problem i at finde hjælp. Indtil de får at vide, at høvdingen ligger for døden. Og ingen tror på Sigurds historie. Snart er også Aud meget syg og Sigurd må kæmpe for den hjælp, han har brug for. For han har kun ét i hovedet - at redde Svanhild.

Samtidig er der røre hos klokkemagerne. Et folk der lever i skoven og kender alt til planer, træer, jord og dyr. De jager med pusterør og bor i træerne - og er beskyttet af en klokke, der gør at det sagnomspundne Skyggefolk ikke kan finde dem. På det sidste er det ikke lykkedes at støbe nogle nye klokker, og det varslet dårligt. Derfor sendes Myrhat ud på en mission, som viser sig at være en anden, end hun først fik at vide - en mission der kommer til at handle om liv eller død.

Undervejs i fortællingen mødes Myrhat og Sigurd. Deres veje krydses, da de begge må bede om hjælp på Jærvsborg. De finder ud af, at de må hjælpe hinanden for at nå deres mål. Men kan de stole på hinanden? Kan de stole på de mænd, der er sendt med dem, på deres mission? Og ved de overhovedet, hvad der venter dem?

"Myrhat sukker opgivende. "Hør her. Klokkemagerene har været på flugt fra Skyggerne i mere end tusind år. Engang slavede vi i deres miner og støbte deres klokker. Da vi gjorde oprør og flygtede ud i Skoven, blev vi jaget vildt. Sådan har vi levet i tusind år, i skjul, altid bange for at blive fundet. Hvis det ikke var for skyggerne, havde vi overhovedet ikke brug for Beskytteren." (Citat, Elaras trøst side 123).

De tre tyste er en god fantasyfortælling. Man møder alt fra små klokkemagere, en stum pige, en magtliderlig høvding - til følelseskolde Skygger. Der er mange kampe, der skal kæmpes og mange ting, der skal gå op undervejs. Fortællingen er fyldt med etiske og moralske overvejelser, smukke naturbeskrivelser, plot-twists og spænding.

I Beskytteren rejser Myrhat ud med en gammel, næsten blind klokkemager, Svartole. Han kan kun se ganske lidt, nærmest kun omrids og lys - men alligevel formår han at føre dem gennem en klippegrotte, hvor der er forskellige veje at vælge. Og han formår at slå Myrhat ud og binde hende fast til et træ. For mig giver det ikke mening, at han kan se så lidt, men stadig kan de ting. Det var noget, jeg flere gange tænkte over flere gange og det forstyrrede min læsning.

Sproget i bøgerne er flot og beskrivende. De er velskrevne og sproget flyder. Men der bruges også nogle ord, som jeg synes er for svære. Jeg har ikke kunne finde en præcis (alders)-målgruppe, men der bruges ord selv jeg måtte slå op. Det synes jeg er unødvendigt. Der er mange grunde til at bruge sprog, som børn og ung e(og voksne) kan lære af og som udvikler deres eget sprog, men jeg synes ikke, der skal være ord man slet ikke forstår.

De tre Tyste er alt i alt en god, velskrevet og spændende fantasy-fortælling. Jeg glæder mig i hvert fald til den at læse den sidste bog i serien, så jeg kan få svar på alle de spørgsmål, jeg sidder tilbage med efter at have læst de to første.

Beskytteren får 4/5 stjerner: ****.
Elaras Trøst får 4/5 stjerner: ****.

Bonusinfo: Det tog mig uforholdvist lang tid at skrive denne anmeldelse. Jeg er nødt til at uppe mit game altså!