Hader, hader ikke

Af: Glenn Ringtved
Illustrator: Otto Dickmeiss
Forlag: Carlsen
Sideantal: 45

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Kim hader alt. Faktisk hader han så mange ting, at det ikke er svært at skrive en stil om det. Godt nok skulle han også skrive noget, han elskede. Men det var ikke nemt. For Kim er god til at hade. Det er sådan noget man bruger i ringen, når man bokser. Og Kim er god til at bokse. Endda bedre end sin storebror.

"Far sad ved bordet. Han var helt stille. Sad bare og kiggede ud i luften. Min stil lå på bordet. Han så op. Han så ikke vred ud. Men heller ikke glad. Han ser sgu aldrig glad ud. Han tog papirerne, der forsvandt helt mellem hans kæmpestore murerhænder. "Nå, du synes, jeg er dum?" "Nej," sagde jeg. "Hvorfor skriver du det så?" (Citat side 27) 

Kim hader at gå til boksning. Han hader, at hans far går så meget op i det. Han hader, at hans bror går så meget op i det. Og det kommer ned i den stil, han skal skrive. Som han kommer til at fortælle sin bror om. Selvfølgelig skal hans bror være en idiot og vise stilen til deres far.

Hader, hader ikke er en fortælling jeg tror, mange kan genkende. Gør man noget for sin egen skyld, eller for andres? Og hvis det er for andres skyld - hvorfor gør man det så? Og kan man kun vær god til én ting? Det er også en fortælling om ikke at føle, man hører til. I skolen, til boksning, i sin egen familie.

Illustrationerne understreger fortællingen. Den måde især faderen er tegnet på, passer godt til det billede, jeg tænker, drengen har af sin far. De store hænder, det store hoved. Han ser skrækindjagende ud. Ligner en, der kan blive rigtig vred. Sammen med sproget, der er flydende og let, men indeholder så mange ting, ender det ud i en rigtig fin fortælling om familieforhold, følelser og det svære i at turde tale om dem.

Bogen får 5/5 stjerner: *****.

Bonusinfo: Denne anmeldelse er skrevet lige inden jeg skal gøre mig klar til en nattevagt. Mens jeg allerhelst vil krybe ned under dynen.