Krokodillevogteren

Af: Katrine Engberg
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sideantal: 368
Originalsprog: Dansk

Krokodillevogteren er første bind i serien politiassistenterne Jeppe Kørner og hans kollega Anette Werner. Vi møder de to betjente første gang i forbindelse med en bizar sag om et mord på en ung pige. Mordet er sket i en etageejendom ejet af den nu pensionerede lektor i litteratur Esther, der i den senere tid har skrevet på en kriminalroman. Plottet i romanen ligner til forveksling det mord, der lige er sket.

""Gerningsmanden har også ridset i offerets ansigt posthumt. Nu er jeg ingen kunstekspert, men for mig ligner det en slags papirklip," sukkede Nyboe træt. "Papirklip? Hvad skal det sige?" Jeppe rynkede forvirret brynene sammen over næsen. Nyboe tog fat i ligets hage. Med en forsigtig bevægelse drejede han det blodige ansigt op mod entreens skarpe lys. "Det ser ud til, at vores gerningsmand har ridset et lille gækkebrev til os." Jeppes forventning til dagen gik fra skidt til værre." (citat side 25)

Det er ikke hver dag en ung pige bliver dræbt, og nærmest rituelt ridset i ansigtet. Og det er slet ikke hver dag, mordet på forhånd er beskrevet i en endnu ikke færdigskrevet kriminalroman. Der er flere mistænkte. En jaloux ven, en tidligere lærer, og en mystisk, ukendt kæreste. Jeppe og kollegaen Anette sættes på prøve - for der er ikke mange spor at gå efter. Og pludselig vælter det ud med familiehemmeligheder. Hvad er egentligt op og ned på det hele? Oven i sagen kæmper Jeppe med rygsmerter og en skilsmisse der fylder - og måske lidt for mange smertestillende piller.

Krokodillevogteren er Katrine Engbergs debutkrimi - og det er en virkelig god én af slagsen. Det er en gennemarbejdet kriminalroman, og det er tydeligt, at forfatteren har sat sig ind i, hvordan tingene foregår hos politiet. Der er mange detaljer, men uden at det bliver for meget. Sproget er let, men ganske velskrevet. Karakterene er gennemarbejde og troværdige.

I starten tænkte jeg om karakteren Jeppe, at han var den klassiske betjent. Skilt, forsmået, afhængig af piller. Men som historien udviklede sig, gjorde Jeppe det også. Og jeg følte ikke, han var den kliché-betjent, jeg først antog ham for at være.

Plottet er virkelig veltænkt. Undervejs havde jeg ganske mange teorier om, hvem der var skyldig, men jeg havde konstant en tvivl. Og selvom man skulle gætte rigtigt er historien bag det skete twisted og svær at regne ud. De røde tråde flyder til alle sider, men samles rigtig flot i sidst ende. Selvom der var mange tråde undervejs, fór jeg aldrig vild!

Gennemarbejdet og gennemtænkt debutkrimi. Jeg glæder mig til at læse mere fra denne forfatter!

Bogen får 5/5 stjerner: *****.

Bonusinfo: Denne anmeldelse er skrevet klokken 01 om natten. På en meget stille nattevagt.