En ud af hundrede

Af: Anne Cathrine Bomann
Forlag: Hans Reitzels Forlag
Sideantal: 254
Originalsprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Da forfatteren spurgte, om jeg ville anmelde denne bog, kom jeg i tvivl. Ikke fordi jeg ikke ville læse den, eller fordi jeg tænkte, den ikke ville være interessant. Jeg kom i tvivl, fordi det er en fagbog. Og jeg er ikke sikker på, hvordan man helt præcist anmelder den slags bøger. Men jeg sagde ja alligevel. Bogen er selvfølgelig anmeldt under præmissen at jeg "bare" er blogger - og ikke før har anmeldt fagbøger.

En ud af hundrede er en bog om unge og skizofreni. Den er skrevet til dem der arbejder med unge, det være sig indenfor alle mulige fag, men som ikke nødvendigvis ved, hvordan man opdager en så svær psykisk lidelse om skizofreni. Den kan også læses af dem, der ønsker at vide mere om skizofreni, fordi de arbejder med unge, der allerede er diagnosticeret.

"Forskning viser, at en tredjedel af unge med psykose først kommer i behandling 2-3 år efter, lidelsen debuterer. Ydermere dropper mange ud af behandlingen det første år. Det understreger behovet for mere oplysning om, hvordan sygdomme identificeres, ligesom det kalder på på en fælles indsats fra sundhedsvæsenet, de pårørende og kommunerne." (Citat side 9, forord af Erik Simonsen, forskningschef i psykiatrien, Region Sjælland)

Citatet ovenfor har jeg taget med for at illustrere, hvor vigtig sådan en bog, som denne er. Til daglig arbejder jeg på en lukket, psykiatrisk afdeling og jeg møder både patienter der har været diagnosticeret i mange år, og patienter meden debuterende psykose eller skizofreni. Jeg møder dem, der er nede og ramme bunden. Dem, der har forsøgt at få hjælp, men som ikke er blevet mødt på den måde, de havde brug for - og som derfor har gået i flere år uden den rette hjælp. Det er frustrerende for mig som sygeplejerske at møde nogen, der er nået at blive så syge. Men det er endnu mere frustrerende og forfærdeligt for patienten. Derfor er jeg glad for, Anne Cathrine Bomann har skrevet denne bog.

Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog hvor fagudtryk forklares, hvis de ikke giver sig selv. Den er inddelt i kapitler i en god rækkefølge, så det hele giver god mening og holder den røde tråd. Desuden er der cases til at illustrere det, der forklares undervejs. Den begynder med et historisk overblik og en forklaring af diagnosen så læseren er med på, hvad skizofreni egentligt er. Derefter følger en række kapitler om hvem der rammes, forskellige symptomer, og følgesygdomme.

Og så kommer det, jeg finder mest interessant. Nemlig kapitlerne om den svære samtale med den unge, behandling - og ikke mindst livet på trods af diagnosen. Fordi jeg netop arbejder med de unge (og ældre), når de ER indlagt, er det disse kapitler jeg virkelig kan bruge til noget. De fyldte mine vidensdepoter godt op, og jeg har siden tænkt tilbage på disse kapitler, når jeg har snakket med (især) førstegangsindlagte unge, der har pyskotiske symptomer. Desuden kan meget af det også bruges til andre diagnoser.

Det er en bog, jeg vil anbefale til mine kollegaer. Men mest af alt til mine samarbejdspartnere - som fx medarbejdere i jobcenteret og ansatte på væresteder. Og jeg vil endda anbefale den til dig, der ikke arbejder med noget, der minder om dette - men som er interesseret i sygdommen. Bogen er også forståelig for dig, selvom du ikke har nogen relevant uddannelse, men blot en interesse i emnet.

Velskrevet, letlæselig uden at være kliché. Det var de ord, der først faldt mig ind, da jeg var færdig med bogen. Tak, Anne Cathrine, for at skrive den og sætte fokus på et så vigtigt emne.

Jeg vælger ikke at give bogen stjerner, da jeg personligt ikke synes, det passer til denne slags bog.

Bonusinfo: En gang troede en psykiater, at jeg måske var psykotisk. Det var dog symptomer der fulgte med en svær depression.