Overfladespænding - historien om en pige

Af: Charlotte Overbeck
Forlag: Trykværket

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren. Alle meninger er mine egne.

Freya kæmper med at holde sin facade for omverden. Hun er den perfekte hustru, mor, veninde, værtinde og kollega. Alting er korrekt og perfekt i hjemmet, og hun er altid med på de nyeste trends. En overflade der bedst holdes i ro med mad. Masser af mad, der spises i det skjulte. For tingene har ikke altid været perfekte. Faktisk overhovedet ikke.

"Mor aer hende på kinden med en usikker hånd. Freya krymper sig. Hun vil ikke. Hun kan ikke bære det. Hun er ved at sprænges. Og så lige så stille siver alt ud. Kræfter, modstad, håb og Freya. Hun er der bare og lægger ører, skuldre og hjerte til. "Jeg har det så skidt," siger mor." (citat side 8)

Som barn må Freya hele tiden kæmpe for sine forældre. Alle ved vidst godt, det ikke er helt okay, hjemme ved Freya. At hendes mor drikker lidt for meget. Men ingen griber ind. Og Freyas far udnytter, at Freya er god til at trøste sin mor. Alting er for meget, men Freya kan ikke sige fra. De trækker lange spor ind i voksenlivet hvor Freya stadig kæmper med at sige fra. Og med alle de ting, der er sket i hendes liv. Alt sammen noget hun bærer rundt på alene. Ind til livet pludselig bringer hende ind til nabokonen Jensen, der formår at sætte alting lidt i perspektiv. Og skabe røre i alt det perfekte.

Overfladespænding er en bog med mange temaer. Vigtige temaer. Om familier, opvækst, alkoholisme, skam, skyld, sorg, tilgivelse og det at møde et menneske, der får en til at tænke. Om at træffe store valg for sig selv - om at turde forlige sig med sin fortid. Noget jeg bestemt synes, er vigtigt at skrive om. Og som er gode temaer til en roman.

Den første del af romanen var jeg ganske hooked. Fortællingen om Freya skifter i nutid og datid - hvilket dog kan være lidt svært at skelne, da det ikke er markeret tydeligt. Nogle gange blev jeg forvirret over, hvilke Freya vi fulgte. Freyas lidelser er indfølelige og jeg ville gerne vide mere, følge hendes rejse ind i sit eget liv. Sin egen fortid. Sproget er ganske fint, om end der måske er lige lidt for meget "tell" og knapt så meget "show" til min smag.

Venskabet med naboen er rigtig fint beskrevet. Fra den fjendtlige holdning til den irriterende ældre dame, over i det fine venskab der kan udvikle sig, når man rent faktisk mødet et andet menneske ude forbehold. Eller i hvert fald sætter sine forbehold til side.

Omkring anden halvdel af bogen begyndte jeg at blive tabt. Jeg skal gøre dette så spoilerfrit som muligt, men her er alligevel en lille warning.

Sproget er stadig flydende og karakterne lette at følge. Men det er som om, alting ligesom bare glider derud af. På trods af en masse tanker, især Freya gør sig om eget liv, så lykkedes hun hele tiden med de ting, hun sætter sig for. Det er lidt svært, og hun er lidt nervøs - men det er som om fortællingens kurve starter ganske langt nede og så bevæger sig op, op, op. Ingen udsving, ingen nedgang - måske kun en enkelt krusning. Alting falder i hak. Og sådan er de bare ikke. Sådan er livet ikke. Jeg ville ønske Freya havde nogle flere nederlag - selvom det er grimt at ønske for en karakter. Men det går for let for hende, taget i betragtning af, hvor længe hun har kæmpet med sine dæmoner.

Derudover er det som om korrekturlæsningen er røget lidt i svinget i den sidste tredjedel af bogen. Det er ikke ødelæggende, men det er generende.

Bogen får 3/5 stjerner: ***. Jeg giver ikke halve stjerner, og vaklede mellem 2 og 3. Jeg har dog valgt 3, da jeg gennemgående synes, det er et vigtigt tema at få sat ord på.

Bonusinfo: Jeg har været ret længe om at læse bogen færdig. Faktisk læste jeg første halvdel ganske hurtigt og har måtte holde pause grundet studiet. Anden halvdel blev dog læst over 3 dage.