Sider

tirsdag den 3. marts 2020

Virkelighedens monstre


Af: Line Renslebråten
Forlag: Straarup&Co
Sideantal: 132
Originalsprog: Norsk. Læst på dansk.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Har du nogensinde tænkt over, om monstre kun er noget, der hører til i bøger og på film? Svaret er nej. Der findes masser af monstre i virkeligheden. Ikke kæmpegorialler som King Kong eller den dinosaur-lignende Godzilla. Nej, der er helt almindelige dyr, du kan finde rundt om i verden. Nogle kan dræbe dig, med et enkelt stik eller bid. Andre er helt ufarlige - men ligner dit værste mareidt.
"Man behøver ikke læse eventyr for at støde på monstre. Skarpe kløer, enorme hugtænder, giftig hud, masser af slim eller bare et virkelig skræmmende udseende. Monstre findes på iskolde poler, i varme ørkener, i dampende jungler, på bunden af det møre hav og i svajende trætoppe. VI deler jord med over otte millioner kendte arter." (citat side 7)
Kender du et barn, der er vild med fakta om dyr? Måske et barn, der elsker farlige dyr? Slanger, edderkopper, tusindben, myrer? Så er denne bog fyldt med billeder og beskrivelser af alle de monstre, der gemmer sig i naturen.

Jeg fylder snart 30 - men tog alligevel mig selv i at sidde opslugt og udbryde ting som: "Ew!" "Vildt!" og "Øh, klamt!" da jeg gennemgik de forskellige dyr, der helt sikker godt kan optræde i mine værste mareridt.

Bogen er faktabaseret, med små, kortere tekster til hver sit store billede. Man skal have e vidst læseniveau for at kunne læse den selv, men den egner sig helt sikkert også godt til højtlæsning og fællessnak om farlige dyr og monstre. Der er en side med links til mere viden bagerst i bogen, hvilket jeg synes er virkelig fedt. For denne bog kan helt sikkert inspirere nogle børn til at ville læse mere. For det er da lidt sejt at kunne fyre viden af om havhvepse, giftige tusindben og kæmpeedderkopper.

Bogen får: 5/5 stjerner: *****.

Bonusinfo: Jeg har aldrig tænkt, jeg var særligt bange for edderkopper. Altså, de er ikke min yndlingsting, men de er der ligesom bare. Det var så indtil der kravlede en på mig, og jeg flippede skråt. Jeg er åbenbart lidt bange for dem alligevel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar