Nash - dobbeltalbum #86 og #87

Af: Johan Nørgaard Pedersen
Forlag: JNP Press Productions
Sideantal: #86 134 sider #87 122 sider
Originalsprog: Dansk

Begge album er anmeldereksemplar fra forlag/forfatter. Alle meninger er mine egne.

Bill Nash er politimand i 1970'ernes Chicago. Den ellers så hårde mand har fundet sit livs kærlighed og skal giftes. Men det går grueligt galt, da Bills hustru bliver dræbt på ordre fra Mafiabossen Al Lyman.

"Ungdommens illusioner om lov orden og retfærdighed, har som ungdommens livsglæde og håb for fremtiden, totalt forlagt ham! Borte er også optimismen og ambitioner og drømme. Nash er enkemand, konen dræbt af Mafiaen." (Citat #86, side 61)

Bill Nash vil have hævn - og da han skal stå for vidnebeskyttelsen af en, der ved en masse om Al Lyman, bliver det pludselig nemmere. Sammen med partneren Biggs kastes han ud i en kaotisk kamp mod mafiaen, i et land der er midt i en borgerkrig. Det er en kæmpe kamp for overlevelse - og hævn over hans dræbte hustru.

Jeg blev spurgt af forfatteren, om jeg ville anmelde dette dobbeltalbum om Bill Nash. Forfatteren bag er også selv tegneren og udgiveren, og det kan man desværre godt både se og mærke. Inden jeg sagde ja, overvejede jeg, om genren var noget for mig. En antihelt i ordensmagten i 1970'ernes Chicago? Det er ikke noget, jeg tidligere har kastet mig ud i, men man kan jo altid blive overrasket. Derfor var jeg bevidst om, at jeg måske skulle læse lidt mere end blot et par sider i tegneserien, for at blive fanget. Men desværre blev jeg aldrig fanget.

For det første er jeg nok ikke blevet introduceret godt nok. Disse albums er formentlig langt inde i serien, og jeg mangler i den grad baggrundsviden. For alt jeg ved om Nash er, at han er skydegal og hævngærrig. Intet andet. Jeg kommer ikke til at holde af ham - nærmest ikke en gang føle med ham, da hustruen myrdes. For jeg har intet at hænge det op i mod.

Selve historien er egentligt velkendt for mig. En slidt politimand hvirvles ind i opklaringen af narkosmugling og mafialivet. Egentligt et tema, jeg godt tror, jeg kunne blive fanget af. Men det blev jeg ikke denne gang. Der var en del stave- og grammatikfejl i den skriftlige del, og det generede mig. Begge album trænger til en korrekturlæsning og gennemskrivning. Derudover kom jeg til at kede mig undervejs, fordi der er enormt mange tegninger, der viser det samme. En masse eksplosioner, "ratatata"-lyde og fly der falder ned. Igen og igen. Jeg er klar over, det skal være en verden hvor alt er kaos og krig, men så har jeg brug for flere detaljer på hvert enkelt billede. Ikke blot de samme streger, der skal gengive larm, kaos og skyderi.

Jeg har ikke noget i mod at begge album er tegnet i let grove, sort/hvid streger. Det kunne jeg faktisk godt lide - men det gør også, at detaljerne er svære at finde. De drukner i alle de andre streger. Havder det hele derimod været farvelagte billeder, kunne detaljerne måske have stået tydeligere frem - og gjort det knapt så kedeligt at se på de (næsten) ens billeder.

Nu ved jeg ikke, om forfatteren har haft andre indover - men hvis ikke, vil jeg anbefale ham det. Både for at finde de fejl, han selv overser (det gør man jo, når man skriver), men også for at få et andet blik på, inden det udgives. Jeg ville have været mere positiv, hvis jeg kunne se, det var grundigere bearbejdet.

Dobbeltalbummet får 1/5 stjerner: *.

Bonusinfo: Jeg har aldrig rigtig læst noget om mafiaen i andet litteratur. Måske jeg burde det?