Mercedes-snittet

Af: Anne Mette Hancock
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sideantal: 300
Originalsprog: Dansk

Bogen er anmeldt i samarbejde med Plusbog.dk  Alle meninger er mine egne.
Bogen kan købes HER

Mercedes-snittet er anden bog i serien om journalisten Heloise Kaldan og efterforskeren Erik Schäfer. Den kan læses uafhængigt af den første bog, men jeg opfordrer klart til, du læser Ligblomsten først.

Helouise Kaldan er efterhånden kommet sig, så meget som muligt, efter en drabskvinde kontaktede hende, for at få hjælp til at komme igennem med sin historie. Hun har kastet sig over arbejdet med en artikel om PTSD-ramte soldater. Efterforskeren Erik Schäfer er kommet hjem fra en tiltrængt ferie - men han får ikke ro til at komme sig over jetlagget, for den 10 årige Lukas er forsvundet fra skolen og har været væk længe nok til, at der er alvorlig bekymring for hans liv.

"Voss fægtede i luften med sine brede hænder, mens han talte. "Pareidolia handler med andre ord om at være kampberedt. Derfor opfatter vi visse mønstre som ansigter, før vores hjerne splitsekundet efter når til erkendelse af, at nå nej, det er sgu da forresten en kokosnød." "Og Lukas Bjerre har - hvad? - studeret dette her fænomen?" Spurgte Schäfer." (citat side 94) 

Helouise bliver beordret til at droppe PTSD-artiklerne og i stedet koncentrere sig om den forsvundne dreng. Det viser sig at være en god idé. For Helouise finder en vinkel på forsvindingen, der måske hænger sammen med hendes interesse for de PTSD-ramte soldater. Desuden finder efterforskerne et billede på drengens telefon, der viser et billede af en mystisk lade. Er billedet blot taget, fordi Lukas er besat af pareidolia (at se ansigter i ting), og laden ligner et ansigt? Eller er det måske der, drengen er? Og hvad er egentligt sammenhængen med soldaterne? Og hvad med ham æblemanden, der giver børnene gratis æbler i skolegården?

Mercedes-snittet er ikke den svage toer efter en fantastisk debut. Det er derimod en formidabel opfølger. Fortællingen fortsætter i et ligeså hæsblæsende tempo, uden at det går for hurtigt. Der er tilpas mange tråde til at forvirre mig som læser, men samtidig en god samling på alle de veje, jeg føres ned ad. Sproget er flydende og velformuleret. Karaktererne er gennemtænkte og der er tilpas mange sidehistorier om dem, der gør jeg får lyst til at lære dem mere at kende. Det er hverken forvirrende eller fremstår som sidespring, der er unødvendige. Tværtimod gør det karaktererne tilpas menneskelige og virkelighedstro.

Romanen indeholder emner, jeg synes er vigtige at få belyst. Skyld, skam, PTSD, familier med hemmeligheder, kæresteforhold - jeg kunne sikkert blive ved. Emner, der flettes ind i fortællingen, og hinanden, på en hæsblæsende men velfortalt måde. Der er kringelkroge, men samtidig overblik. Velformuleret, dansk krimi når det er bedst!

Bogen får 5/5 stjerner: *****.

Bonusinfo: Jeg læser virkelig meget krimi lige nu. Faktisk var det Sidse, fra Sidses Bogreol, der fik  gang i min krimilæsning igen, ved at sende mig Ligblomsten i fødselsdagsbogklub-gave. Tak!