Sider

onsdag den 20. juni 2018

Forfatterinterview #5 - Luna Mørup

Jeg har interviewet forfatteren til Claire og julemiraklet, Luna Mørup. Det er selvfølgelig ingen hemmelighed, at jeg er gift med hende. Men der må selvfølgelig følge nogle fordele med, når en forfatter er gift med en bogblogger!




Præsenter kort dig selv
Jeg er forfærdelig til at gøre det kort, men jeg skal gøre et forsøg.
Mit fulde navn er Luna Sarah Mørup, jeg er 29 år gammel, bor i Slagelse og har skrevet ”Claire og julemiraklet”. Når jeg ikke skriver, har jeg en lille Etsyshop, Snowflake Kisses – By Luna, hvor jeg sælger hjemmelavet home decor. Efter 9-10 år med psykisk sygdom og svær angst, er jeg endelig begyndt at blive mig selv igen, hvilket gør at jeg har overskud til både at skrive, og drive egen butik.
Jeg er gift med verdens bedste og tålmodigste kvinde, Julie, som jeg også har dedikeret bogen til. Uden hende, havde jeg ikke været her i dag.
Før jeg begyndte at tage mine skriverier mere alvorligt, var jeg bogblogger på Lunas kaffekrog, hvor jeg blandt andet anmeldte bøger. Det var, for mig, vejen ind i et miljø af bogelskere, bloggere, anmeldere og forfattere/forfatterspirer, som jeg holder så meget af.
Jeg læser stadig, og følger altid med i hvad der sker i bogverdenen, men det er nu meget rart, at kunne læse af lyst igen, selvom bogbloggertiden var for vild.
Musik betyder meget for mig, og jeg har sunget før jeg lærte at snakke. På et tidspunkt begyndte jeg også at spille guitar, og derefter bas. Nu er det bare på hyggebasis, men jeg elsker stadig musik, og bruger Spotify flittigt.
Når jeg skriver, lytter jeg altid til musik der passer til.

Se, jeg kunne ikke gøre det kort. Sorry.

Hvordan kom ideen om Claire og julemiraklet til dig?
Det skete på en ret mærkelig måde. Der var Nanowrimo. Det er et årligt event på nettet, hvor man har en måned til at nå at skrive 50.000 ord. Det er en supergod måde at kickstarte sin roman på, og jeg nyder altid at være med. Nå, men da det startede, var jeg allerede godt i gang med en anden historie. En gyser om et forbandet cirkus. Den sluttede dog før jeg havde regnet med, og der var jeg kun nået op på 10.000 ord i Nanowrimo. Så jeg stod altså og manglede at skrive 40.000 ord. Det betød at jeg måtte finde på en ny historie. Efter at have skrevet gyserromanen, som jeg hadede, da den på ingen måde blev som jeg havde regnet med, havde jeg lyst til at skrive noget helt andet.
Jeg havde, på det tidspunkt, været i julestemning siden slutningen af august, og Nanowrimo er i november, så jeg var ved at være utålmodig. Det eneste jeg tænkte på, var sne, smukke julelys, varm pejs og juletræer. Det var sådan jeg fik idéen til juletemaet. Resten kom faktisk af sig selv. Jeg har altid skrevet om lesbiske, på en eller anden måde, fordi jeg selv er gift med en kvinde, og det er den kærlighed jeg kender bedst. Desuden er det en anden måde at beskrive begær på, når det handler om to kvinder/piger, og det holder jeg meget af. Sådan opstod kærlighedshistorien.
Paris dukkede egentlig bare op. Jul i Paris har altid været drømmescenariet for mig.
I virkeligheden har jeg kun været i Paris en enkelt gang, og jeg var mere skræmt end noget andet. Desuden var det ikke jul.
Da jeg havde de 3 ting (Jul, lesbisk kærlighed og Paris) på plads, begyndte jeg bare at skrive, og så kom resten af sig selv.

Hvordan var din skriveproces?
Hvad var sværest?
Eftersom jeg var et godt stykke inde i Nanowrimo da jeg begyndte at skrive Claire og julemiraklet, gav jeg den egentlig bare gas indtil jeg nåede op på de 40.000 ord jeg manglede. Historien sluttede faktisk også der. Til at starte med, var den lige omkring 40.000 ord, så det passede perfekt. Jeg tror jeg skrev 2 timer om dagen i omkring 3 uger, og så var første udkast færdigt.
Det sværeste var at skrive en historie der kun foregår over 24 dage. Jeg er vant til at skrive romaner der strækker sig over mange måneder eller år. Det var virkelig svært at begrænse sig.
Samtidig havde jeg besluttet mig for, at det skulle være en letlæselig og ikke alt for dyb julehistorie, hvilket betød at jeg var nødt til at beskrive personerne kort, uden rigtigt at gå i dybden. Det var hårdt, for jeg elsker at opdigte personer.
Min skriveproces var lettere end jeg nogensinde har prøvet før, og historien skrev nærmest sig selv. Det eneste der skulle til, var lidt julemusik og en masse ro.

Er der noget af dit eget liv i bogen?
Der er altid et eller andet fra mit eget liv i mine romaner. Enten følelser, oplevelser eller steder.
I Claire og julemiraklet, er der en scene hvor Claire og hendes mor, spiser ost og drikker vin ved Eiffeltårnet, imens de snakker og kigger på duer. Det er faktisk en oplevelse jeg selv havde, da vi var i Paris. Jeg tror vi endte med at drikke øl til osten i stedet, da vi ikke kunne finde vin, men det var stadig den fedeste oplevelse på hele rejsen. Jeg var sammen med min Julie dog. Ikke min mor.
Det lesbiske er selvfølgelig også en del af mit eget liv, og jeg fik faktisk min første pigekæreste da jeg var omkring 16-17 år gammel. Min første rigtige forelskelse var i en pige, og jeg husker det som den mest forvirrende tid i mit liv. Det tror jeg også kommer lidt til udtryk i bogen.
Claires tøjstil og fjendtlighed kommer helt sikkert fra mig selv. Jeg begyndte at gå i sort (tøj, makeup, alt) da jeg var omkring 14-15 år, og jeg har stadig ikke rigtigt lagt det på hylden, selvom jeg forsøger at få mere farve ind i mit liv. Depression var min grund, og derefter blev det vane. Claires grund er anderledes, men jeg kan se meget af mig selv i hende.

Hvilken del af bogen er din yndlings?
Uden at spoile for meget, så sker der noget helt særligt i Eiffeltårnet.
Jeg elskede at skrive den del, og jeg havde set frem til det meget længe.
Udover det, er jeg ret glad for turen til julegaden. Den scene står stadig helt klart i mit hoved.

Var noget sværere end andet at skrive/skrive om?
Jeg kan umiddelbart ikke rigtigt komme i tanke om noget.
Der er store følelser og også nogle overraskelser undervejs, men det hele er faktisk kommet meget nemt. Slutningen var nok den sværeste at skrive, fordi jeg havde en idé om, at den skulle være noget særligt. Ingen af emnerne i bogen kommer specielt tæt på mit eget liv, da jeg faktisk har udeladt alle former for psykisk sygdom. Det ligner mig ikke. Men det gjorde den lettere at skrive, end de andre ting jeg har skrevet før Claire.

Hvad har du fået ud af at skrive bogen?
Jeg har lært sindssygt meget, og jeg kan allerede se, at jeg har udviklet mig vanvittigt meget som forfatter. Der skal meget mere til, at gøre mig tilfreds. Mine sætninger, og især måden jeg opbygger dialogerne på, har ændret sig meget. Samtidig har jeg lært meget om redigering (og hvor kedeligt det egentlig er) – det har helt sikkert også givet mig mere selvtillid, at folk faktisk kan lide det jeg skriver. Det har nok været det mest nervepirrende for mig. At bogen ikke kun tilhører mig, men faktisk bliver læst af andre. Nu har jeg en grund til at blive ved med at skrive, selvom jeg nok ikke kunne lade være alligevel.

Hvad vil du gerne have, bogen giver til/gør for andre?
Meningen med bogen er, at det skal være en hyggelig fortælling, man tager frem til jul, når man har brug for noget let, trygt og julet. Det kunne være så fedt, hvis det kunne blive en tradition for nogle, at de tog bogen frem hver jul, for at komme i julestemning.
Samtidig kunne det være fantastisk, hvis det kunne hjælpe unge piger (også andre, men især unge) som er i tvivl om deres seksualitet. Eller som måske allerede godt ved, at de ikke forelsker sig i hankøn, men ikke ved hvordan de skal fortælle det til andre. Hvis bare én forvirret pige, læser min roman, og tænker: Hey, måske er jeg slet ikke så anderledes som jeg tror? - Vil det betyde alverden for mig. Udover julestemning, er idéen at forsøge på, at tale om homoseksualitet, og på den måde, gøre det mere almindeligt. Det er blandt andet derfor, der ikke er de vilde reaktioner på”spring ud”-delen i bogen. Det er sikkert ikke sådan det er for alle, men ofte accepterer folk at man er lesbisk, uden at gå helt amok, som man ellers tit ser i andre romaner om samme emne. Jeg har været sammen med kvinder (eller piger), siden jeg var omkring 16 år gammel, og jeg har ALDRIG oplevet at miste venner eller familie, på grund af min seksualitet. Ingen har nogensinde tæsket mig, råbt af mig, eller svinet mig til.
Det vil jeg gerne forsøge at fortælle. At der i de fleste tilfælde, ikke er noget at være bange for. At folk generelt tager det rigtigt fint, og at man altid bør være sig selv. Uanset hvad.
Jeg håber sådan, at der kommer en dag, hvor at være lesbisk, bøsse eller de andre (jeg ikke kender navnene på) bliver ligeså normalt som at være hetero. Hvor man ikke skal springe ud igen og igen, og hvor folk ikke begynder at spørge ind til det, når de har fået for meget rødvin.
Hvor ville det være fedt, hvis man bare kunne leve i en verden, hvor det var normalt at elske lige den man har lyst til.
Og hvis mine romaner kan hjælpe det på vej, bare en lille bitte smule, vil det betyde alt.

Nogle råd til forfatterspirer?
Nu er jeg jo ikke ligefrem forfatter med mange års erfaring og utallige udgivelser bag mig, men det bedste råd jeg kan give er: Hvis du vil blive bedre til at skrive, så skriv!
Skriv til dine arme gør ondt. Også selvom det er noget lort du skriver. Øv dig i hurtigskrivning, i at skabe spændende personer, og i at opbygge et fedt plot. Bliv ved med at øve dig. En dag får du skrevet noget fantastisk!
(Et andet tip er at læse rigtigt meget. Der er så meget inspiration at hente i andre bøger. Jeg har aldrig forstået, hvordan man kan skrive uden at læse)
Jeg tror også det kommer bag på mange, hvor hårdt det er at skrive bøger. Du skal være stærk og tro på dit eget produkt, og du skal lære at tage imod kritik. Meget af det. Ikke alle kan lide det du skriver. Det skal man huske, inden man får udgivet noget.
Kan du klare det, hvis alle hader din bog?

Tre fun facts om dig selv?
1.  Jeg er besat af pastelfarver for tiden. Især lyserød,
2. Faktisk er jeg lidt af en indretningsnørd. Der er bare ikke mange der ved det.
3. Selvom jeg snart fylder 30 år, har jeg stadig ingen anelse om, hvilken tøjstil jeg egentlig har.

2 kommentarer: