Spektrum #3 - Ursiderne

Af: Nanna Foss

Forlag: Tellerup

Sideantal: 541

Originalsprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

OBS! Hvis du endnu ikke har læst Leoniderne og Geminiderne bør du ikke læse denne anmeldelse, da der kan forekomme spoilers.

Ursiderne er tredje bog i Nanna Foss' Spektrum-serie. Den har været længe ventet - og jeg vil allerede spoile nu, at den ikke skuffer. Fortællingen fortsætter, hvor Geminiderne slap, men denne gang er det Nasrin, der fortæller. Nasrin er mørk, vred og fyldt med sorg. Hun er kompleks - og bliver blandet ind i det vildeste eventyr, der ikke lige nu ser ud til at ende alt for godt.

"[...] Det går op for mig hvorfor mine hænder gør ondt.
Håndfladerne er store, blodige sår.
Jeg kunne spørge hvad der er sket, hvad vi laver her, men ingen ord former sig på tungen.
"Horror vacui aktiverede kompasset." Adrianna kan ikke tage øjnene fra mig. "Og du kom med. Hvorfor kom du med?"
"Josef havde ret," siger Pi. "Og jeg havde ret! Nasrin er blå!" (Citat side 61)

I Ursiderne er der så småt nogle ting, der begynder at falde på plads for gruppen. Men der er også rigtig mange nye spørgsmål. Bare ikke fra Nasrin. For hun stiller ikke spørgsmål. Hun inviterer ikke folk ind i sit liv. Det er for svært at lukke nogen ind, når man én gang har mistet. Og Nasrin har i dén grad mistet. Hun er fyldt til randen af følelser og tanker, som hun ikke lukker ud. Så på en måde er det godt, der dukker en gruppe unge op, der forsøger at forklare hende om tidsrejser, farvekombinationer, og meteorstorme. Og måske, måske kan hun ændre fortiden.

Nanna Foss har gjort det igen! Skrevet en medrivende roman, der ikke kun har et plot, men flere. Ursiderne er fyldt med komplekse følelser og tanker, der fletter sig ind mellem tidsrejser og ting, der ikke burde kunne lade sig gøre. Det er scifi, men det er også young adult. Det er kærlighed, men også action. Bogen er skrevet i et flydende sprog, med gode beskrivelser og et godt flow i fortællingen.

Jeg synes helt klart dette er den bedste bog i serien ind til videre. Nasrin er en karakter, der virkelig slår igennem. Hun er mørk og dyb - og alligevel ligesom alle andre.

Som jeg tidligere har skrevet, er jeg ikke vild med det kommasystem, de bruger hos Tellerup. Det irriterer mit læseflow, og jeg sidder og lægger mærke til at der, ifølge det system jeg bruger, mangler et komma. Eller at sætningerne er virkelig lange, uden et naturligt pausested. Heldigvis kan Ursiderne godt bære det, fordi fortællingen og sproget er så godt, som det er. Men det irriterer mig!

Jeg har svært ved at vente, til næste bog i serien kommer. Så skriv, for pokker, Nanna!

Bogen får 5/5 stjerner: *****.

Bonusinfo: Jeg havde noget af en bookhangover, efter jeg havde færdiglæst bogen. Det var svært at vælge den næste bog, jeg skulle i gang med.