Sort Lucia

Af: Sandra Schwartz
Forlag: Høst & Søn
Sideantal: 222
Originalsprog: Dansk

Bogen er en gave fra forfatteren. Alle meninger er mine egne.

Sort Lucia er netop Lucias fortælling. Ikke lysets engel, men næsten 15-årige Lucia der føler sig som en freak. Lucia, der hader 13. december, hader skolen, og kun lige tolererer klassekammeraterne. I flere år har Lucia ikke fejret sin fødselsdag med andre end sin far, men dette år kom hun til at sige ja, til at holde en klassefest. Hun kom også til at sige ja, da psykologen foreslog hende, at lave en ønskeseddel. Og ja til både Victoria og Ghita, der begge ønsker at hjælpe hende med festen.

"[...] Men den fest er utopi. Man kan ikke gå fra freak til festabe på fjorten dage. Det strider mod alle love. Jeg smider mig med min bærbare i sengen. Det er ikke løgn, at jeg er træt. Det er jeg, men jeg ved, at jeg ikke kan sove. Mine tanker står i kø for at slå min hjerne til grød indefra. Jeg har ingen anelse om, hvordan jeg skal få rodet mig ud af denne fest igen." (citat side 113)."

Lucia føler sig udenfor i skolen - og i livet generelt. Lige siden hendes mor døde, på hendes fødselsdag, har livet været noget lort. Klassekammeraterne er efter hende og det er kun Ghita hun til nøds kan holde ud. Og så er der hendes far, der bare gerne vil se sin atter lykkelig - og hun skuffer ham igen og igen. Så mest af alt for at gøre ham glad (og for at undgå en pinlig situation) siger hun ja, til at holde en fødselsdagsfest for hele klassen. En fest, der sætter alting på spidsen og får rigtig mange konsekvenser for Lucia.

Sort Lucia er en barsk fortælling. Den er velskrevet og jeg læste den næsten ud i en køre på en nattevagt på arbejdet. Sproget er flydende og er en teenager værdi - det lyder muligvis ikke som et kompliment, men det er det. Undervejs følte jeg i dén grad med Lucia. Jeg har ikke mistet, som hun har, men jeg kunne alligevel sætte mig ind i den sorg og det savn, hun bærer rundt på. Personerne i fortællingen er troværdige, omend jeg ikke selv har oplevet sammen slags mobning og svigt. Derudover var en da mest troværdige ting for mig, forholdet med Lucia og hendes far. Den måde, de ikke taler om tingene på. Den måde, faderen tror, alt er godt på, mens det hele ramler sammen. Virkelig velfortalt roman, som i dén grad bør læses af unge. Og deres forældre.

Bogen får 5/5 stjerner: *****.

Bonusinfo: Det eneste, der virkelig generede mig i bogen? Navnet Ghita. Er der virkelig nogen, i den aldersgruppe, der hedder det? Eller er vi ovre i noget symbolik her?