Det, de kalder livet

Af: Katja Gottlieb
Forlag: Forlaget Helle
Sideantal: 120
Originalsprog: Dansk

Bogen er en gave fra forfatteren, men alle meninger er helt mine egne.

Det, de kalder livet er en samling små noveller, der hver især beskriver en 9. klasses elevs tanker midt i en dansktime. Der har været fest i weekenden - og så er det altså ikke analyse af en Herman Bang novelle, der fylder mest i hovederne på de unge. Tankerne drejer sig istedet om uvenskaber, forelskelser, for store mængder alkohol og ensomhed.

"Det var min mor, der syntes, jeg skulle holde den fest i lørdags. Det kunne da være hyggeligt, sagde hun og smilede desperat til mig. Hun sad og ventede, da jeg kom hjem fra skole, og jeg kunne gode se, at der var noget under opsejling. Hun slukkede tv'et på køkkenvæggen og skoddede smøgen, da jeg trådte ind. Hun viftede røgen væk med den ene hånd, uden at slippe mig med øjnene.
"Hva' så skat?" spurgte hun, allerede inden jeg havde smidt tasken på gulvet. Hva' så? Hva' så hvad? Hendes øjne var store og gloede grådigt på mig. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle svare.
"Har du ingen med hjem?" (Citat side 33)

Der skete meget, til den fest, de fleste fra 9.A var med til. Et par stykker, var ikke inviteret, men de fleste dukkede op. Der var alkohol og gang i den. Rasmus drak for meget og måtte hentes af sin mor. Eik var samen med Sofia, selvom han egentligt havde noget kørende med Ronja. Viktoria savnede virkelig Monique, der plejede at være hendes bedste veninde. Og nu sidder de alle sammen her - midt i dansktimen og forsøger at kapere weekenden og alt det, der skete. Hver især har de deres egen, unikke fortælling, der samtidig fletter sig ind i alle de andre fortællinger.

Kan du huske, hvordan det var, at være 16 år? Ellers er Det, de kalder livet, et ret godt bud på at få genopfrisket hukommelsen. Der er rigtig mange følelser på spil. Både de kærlige og sommerfugleagtige og de minde rare såsom ensomhed og kærestesorger. Elevernes fortællinger rummer tanker om livet, fremtiden, fortiden og nutiden. Jeg kan godt huske, hvordan det var at gå i 9. klasse og ikke rigtigt høre til, selvom man har set de sammen mennesker næsten hver dag i 10 år. Jeg kan også godt huske, hvordan en skoledag, der egentligt handlede om novelleanalyse, handlede om alt andet i ens eget hoved. Det, de kalder livet er velskrevet og rammer ned i teenagetiden (i hvert fald sådan som det føltes for mig!), på en måde, så det ikke føles som om en voksen har skrevet novellerne, men som om det vitterlig er de unge selv, der fortæller.

Bogen får 4/5 stjerner: ****.

Bonusinfo: Forfatteren har tegnet sådan en fin bogkat i, og signeret, bogen.