Tir-Nâzrals Arving

Af: Mads Schack-Lindhardt
Forlag: mellemgaard
Sideantal: 327
Originalsprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren, men alle meninger er mine egne.

Tir-Nâzrals Arving er en fantasyroman - den første i en serien Stjernekrønikerne. Det er et eventyr fyldt med magi, drager, krigere og portaler til andre verdener. Sebastian, en helt almindelig gymnasiefyr, flytter med sine forældre ind på sin afdøde onkels gård. Ved siden af bor gamle, spøjse Martha. Snart har Sebastians nysgerrighed lokket ham til at følge efter Martha, gennem en protal, til en anden verden. En verden fyldt med andre verdener.

"[...] Alle de verdener, lande, personer og væsener, som forfattere har opdigtet og skrevet om gennem tiderne eksisterer, min kære - de findes virkelig. Der findes magi langt større end noget andet, du kan forestille dig. Og denne magi gør dette muligt. Tænk på en bog, du har læst, og du vil kunne finde den verden her. Hver enkelt af disse lysende blade repræsenterer en verden, og hvert blad er en portal til den verden. Træd op på det, og du vil blive transporteret til den verden." (Citat side 34).

Fortællingen om Sebastian, Martha og deres rejsefæller tager os med ind i verdener fyldt med ting, der overgår fantasien. En ond troldmand ved navn Saukh har skabt kaos i Tir-Nâzrals mange verdener og nu da Sebastian har opdaget, at alle disse verdener eksisterer, er han selvfølgelig også nødt til at hjælpe med at skabe fred. Desuden har han erhvervet sig nogle magiske evner, da han faldt gennem portalen. Undervejs møder han dværge, elvere, drager og flyvende piratskibe. Han går gennem labyrinter i forheksede tårne og må lære at tro på alt det, han oplever, for at klare sig gennem kaosset.

Jeg var ret vild med præmissen for denne roman. Tænk sig, hvis alle de verdener, forfattere har opfundet rent faktisk fandtes! Tænk, hvis man kunne få lov at besøge Hogwarts eller møde Gandalf. Et univers jeg virkelig glædede mig til at læse om. Men der er flere ting, desværre ikke får mig helt op at ringe.

For det første er der en del stavefejl i bogen. Især gennem første halvdel bed jeg mærke i fejlene. Derudover var der også nogle grammatiske og sproglige fejl der generede mig. Min dansklærer lærte mig, at jeg skulle "kill my darlings," og det er et råd jeg vil videregive til Mads Schack-Lindhardt og hans redaktør. Der er flere steder hvor "at," "som" og "der" snildt kunne være udeladt. Der er også steder hvor der mangler ord - eller det går jeg i hvert fald ud fra.

"Langt bagude i disen kunne han svagt se toppen af nogle bjerge. Han spærrede øjnene op. "Men der er jo flere kilometer hen til dem!" Eonal trak på skuldrene.. "Jeg aner ikke, hvad en kilometer er, men hvis du mener, at der er langt, så har du ret." Sebastian knyttede næverne og så sig rådvild omkring." (Citat side 230)

Hvis der "blot" er flere kilometer hen til bjergene, kunne Sebastian nok lige klare en vandre tur mere, end de dagsrejser han allerede har foretaget. Jeg forestiller mig, der måske skal stå "flere hundrede" eller noget i den stil. Hvis ikke, giver det i hvert fald ikke mening, at det er tre dages rejsetid i et flyvende skib! Det er små ting, fejl og mangler, som ovennævnte, der forstyrrer min læsning og iver mig ud af et univers, jeg ellers synes ret godt om.

Men det er ikke kun de grammatiske fejl, der har irriteret mig. Undervejs er jeg stødt på ting der nærmest virker som direkte plagiat fra andre fortællinger. Jeg har læst et par andre anmeldeser af bogen og kan se, at en del synes, fortællingen minder meget om universet fra Ringenes Herre. Den har jeg personligt aldrig læst. Men jeg har læst Harry Potter. I Mads Schack-Lindhardts univers møder vi en ond troldmand, alle tror er slået ihjel - men han lever endnu. Han har endda gemt små dele af sin sjæl i sten, så han dermed er udødelig. Den unge, uvidende Sebastian kan mærke, når han er i nærheden af den onde troldmand. Han mister sine kræfter og føler smerte - blandt andet i hovedet. For mig minder det lidt for meget om Harry Potter. Både det, at gemme sin sjæl for at være udødelig (Dødsregalierne) og Sebastians evne til at mærke Saukh, samt endda kommunikere med ham, selvom de er langt fra hinanden, fik mig også med det samme til at tænke Harry Potter/Voldemort. Og ikke på en god måde. Jeg følte det virkelig som et "ripoff."

Jeg var, som skrevet, ret vild med præmissen for romanen - og som sådan syntes jeg også, fortællingen flød godt. Der sker utroligt meget, er fyldt med action og jeg kedede mig aldrig som læser. Men stavefejl, grammatikfejl og (hvad jeg vil kalde) ripoffs gør mig faktisk rigtig irriteret.

Bogen får 2 af 5 stjerner: **.

Bonusinfo: Det er første gang en forfatter selv har kontaktet mig, for at få en bog anmeldt