fredag den 27. april 2018

Bøger jeg ønsker mig


Jeg har lige haft fødselsdag - og jeg fik hele syv, fine bøger. Men man kan altid ønske sig flere, ikke? Her er nogle af de bøger, jeg ønsker mig  lige nu.
__________________________________________________________________________


Rejser i tid og rum af Jean-Claude Mézières fra Forlaget Cobolt. Jeg har læst De tusinde planeters imperium (anmeldelse kommer snart) og blev virkelig positivt overrasket. 



Den, der lever stille af Leonora Christina Skov fra Politikens Forlag. Jeg er stor fan af Leonora og har nydt andre af hendes fiktive romaner. Jeg glæder mig meget til at læse denne.



Kære dumme døde Vik af Caroline Ørsum fra Høst & Søn. Jeg har længe ville læse noget af Caroline, men efter bogbloggereventet hvor Caroline holdt oplæg har jeg endnu mere lyst til at læse noget af det, hun har skrevet.



Mercedes-snittet af Anne Mette Hancock fra Lindhardt og Ringhof. Jeg er lige nu i gang med Ligblomsten af samme forfatter og som er første bog i serien. Jeg ved, jeg allerede gerne vil læse denne her!




Peter Pan af J. M Barrie fra Barnes & Noble (deres 'Classics' samling). Jeg elsker den her samling af klassikere som er så smukke. Og jeg er vild med Peter Pan og har aldrig læst originalen.



Hvad ønsker I jer af bøger?



Ingen kommentarer:

Send en kommentar