søndag den 12. februar 2017

Dæmonherskerens Arving 1-3


Af: Haidi Wigger Klaris
Forlag: Tellerup
Sideantal: 811 (alle tre bøger tilsammen)
Originalsprog: Dansk

Dæmonherskerens arving er en trilogi bestående af bøgerne Skyggernes bog, Skæbnens kald og Sjældens pris. Dette er en samlet anmeldelse, og der kan derfor forekomme spoilers, hvis du endnu ikke har læst dem alle sammen. Nu er du advaret!

Dæmonherskerens arving er fortællingen om 17 årige Ally. Efter hun begynder på Larchwood kostskole ændrer hendes liv sig dramatisk. Pludselig befinder hun sig i en verden, hvor der findes ånder, dæmoner, hemmelige kredse og portaler til andre verdener. Ally skal tage stilling til mange ting, på kort tid. Samtidig skal hun også deale med helt almindelige ting som forelskelse og veninder.
"Catherine!
Hun stod midt på kirkegården og betragtede os. Jeg genkendte hende straks fra det store maleri i hallen på Larchwood. Det var afbilledet i bogen om kostskolen, og til trods for at skikkelsen var gennemsigtig, kunne jeg alligevel se hende ganske tydeligt. Da vores øjne mødtes, føltes det som om jeg fik stød. Selvom jeg ikke kunne forklare det, vidste jeg at der var en særlig forbindelse mellem os." (Citat side 76, Skyggernes bog).
Og der er en særlig forbindelse mellem Ally og Catherine. Ally er nemlig beslægtet med Catherine, og dermed den rette arving til den bog, der indeholder alle mulige formler og opskrifter - en bog, der giver indehaveren uanet magt. Men Ally er også beslægtet med Ezrael. Underverdenens hersker.
"Når du på et tidspunkt får arbejdet dig langt nok tilbage i dit stamtræ, vil du finde ud af, du virkelig er min datter. Jeg kan også fortælle dig, at din stammoder ikke blev tvunget. Tværtimod hengav hun sig mere end villigt til mig. Men hvis du vil have flere beviser, rummer blodet i din krop en dæmonisk kraft. Du er alt for trodsig og hidsig til ikke at være en del af mig." (Citat side 152, Skæbnens kald).
Ikke alle dæmoner er dog helt forfærdelige. Ally møder Tristan, der først viser sig som en spøjs fyr, der starter på kostskolen. Men han er også en af Ezraels børn. Desuden er han sød, charmerende og meget optaget af Ally ve og vel. Og sammen prøver de at finde ud af, hvordan de kan lukke portalen til underverdenen og samtidig redde de mennesker, der er blevet fanget dernede. Ally tvinges til at træffe nogle livændrende valg, der har langt større konsekvenser, end hun nogensinde kunne forestille sig.

Jeg læste de tre bøger i serien ret hurtigt efter hinanden, og jeg kunne godt lide historien. Selve historien om en portal til en underverden fuld af dæmoner mindede mig lidt om Buffy the Vampire Slayer som er en af mine yndlingsserier. Desværre synes jeg ikke, karakterene i bøgerne er troværdige. De fremstår meget flade, fordi de ikke bliver beskrevet særligt meget undervejs. Jeg mangler beskrivelser af deres udseende - og især af deres baggrund. Selv Ally, hovedpersonen, ved jeg ikke meget om. Dæmonerne er svære for at se, da de mest bliver beskrevet som uhyggelige - men uden statur, farver, former og den slags. Jeg havde derfor svært ved at visualiserer de forskellige personer og væsner undervejs.

En anden ting, der generede mig i læsningen, var mangelen på kommaer. Jeg skal her tilføje, at jeg ikke har haft tid til at sætte mig ind i, om der er en ny kommaregel, jeg ikke kender. Jeg er vokset op med "kryds og bolle"-regelen og den er i hvert fald ikke brugt, i disse bøger.

Eksempel:
"Forventede han virkelig at jeg ville være i stand til at bruge et af de våben og være i stand til at slå nogen ihjel med det om et par timer?" (Citat side 31, Sjælens pris).
Ifølge min komma-opdragende mangler der mindst et, i denne sætning. Personligt ville jeg sikkert smide mere end et komma ind i sætningen, men i og med der er et "og", behøves det ikke. Men det er en lang sætning, uden komma, som genere mig at læse. Og dem er der mange af. Så mange, at det faktisk irriterede mig, og jeg kom til at sidde og analysere sætningerne for manglende kommaer.

Alt i alt synes jeg godt om selve fortællingen og plottet. Jeg er vild med gamle kostskoler, spøgelseshistorier og dæmoner. Og selvfølgelig kærlighed. Men de flade personer og de manglende kommaer trækker en del ned for mig.

Bøgerne får 3/5 stjerner: ***.

Bonusinfo: Jeg læste det meste af de tre bøger i løbet af to nattevagter på arbejdet.

4 kommentarer:

  1. Er også lige blevet færdig med den første bog og jeg er helt enig i at der er noget falt over pesonerne desværre fordi der er så meget potentiale i plotter :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er så meget potentiale i plottet. Derfor ville det ikke have gjort noget, hvis bøgerne var længere - og det ville de jo blive, hvis der var flere detaljer med - det savnede jeg virkelig :)

      Slet
  2. Jeg tror, at komma-tingen skyldes, at Tellerup har nogle faste regler omkring komma-sætning. De skal sættes på en helt bestemt måde, som nemlig ikke følger den traditionelle kryds-og-bolle-teknik - det er også den jeg foretrækker :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Det irriterer mig helt vildt. Jeg har faktisk godt lagt mærke til, at bøger fra Tellerup ofte "komma-irriterer"-mig. Men disse bøger mere end andre fra samme forlag. Måske fordi der var længere sætninger i disse bøger? Det er i hvert fald ikke lige mig.

      Ved du, om de følger en anden officiel kommaregel, eller om det er deres "egen" regel?

      Slet