fredag den 30. september 2016

Bogbloggertræf #1



Lørdag d. 24. september løb Bogbloggertræf 2016 af stablen. Det var første gang jeg deltog - og jeg var bestemt ikke skuffet. Der var rigtig mange indtryk og nye ansigter, og jeg fik desværre ikke taget så mange billeder, som jeg gerne ville. Og da jeg kun har min iPhone at tage billeder med, er kvaliteten heller ikke verdens bedste. Jeg håber alligevel dette indlæg kan give læseren et indtryk af, hvad jeg oplevede - og hvad jeg håber, at opleve igen næste år!

***

Luna og jeg fløj til Aalborg allerede tidligt fredag aften. Det var en hurtig flyvetur med en smuk udsigt. Hotellet lå på Jomfru Ane Gade - så der var godt gang i den, da vi kom frem. Men vi gik rimelig tidligt i seng, da vi jo havde en lang dag foran os.



Lørdag startede med dejlig morgenmad på hotellet og en gennemgang af rejsebeskrivelsen. Det aalborgensiske er ukendt territorium for sådan en københavner som mig, så jeg tjekkede op på busser, stoppesteder og hvor træffet skulle være. Heldigvis var det nemt at komme frem. En bus nærmest fra dør til dør!

Udefra lignede bygningen ethvert universitet, men da vi kom ind i rummet, hvor alt skulle foregå, var der fint pyntet op, i et smukt lilla tema (som I måske kan se, på bloggens farver, er jeg vild med lilla!).



Bordene var pyntet op med programmer, afrevne bogsider og selvfølgelig bøger. Den ene var dog fint pakket ind. Den viste sig at indeholde Ravnenes Hvisken af Malene Sølvsten, og hun var også dagens hemmelige gæst. Sikken en gæst! Jeg har glædet mig sådan til at læse bogen (er i skrivende stund i gang med netop den bog), og det var superspændende at høre Malene fortælle om skriveprocessen, udgivelse og alle de tanker, hun havde gjort sig undervejs.

På billedet herunder ses Malene Sølvsten i et interview med Irene fra Boghunden



Alt imens Malene Sølvsten fortalte, spiste jeg den dejlige mexicanskinspirerede mad. Herefter var der selvfølgelig tid til signering af den smukke bog.

De søde værtinder IreneSimone og Michelle sørgede godt for os. Blandt andet med en konkurrence hvor jeg vandt Marie-Louise Rønnings bog Helbrederen. Derudover delte de også fine, fyldte bookiebags ud til os. Hold nu op, de var fyldt med lækkerier!



Efter boogkiebagsne var uddelt, var det tid til signering. Der var nemlig inviteret fire forfattere med til træffet. De deltog på lige fod med os bloggere, men tog sig tid til at signere bøger. De fire forfattere var Nick ClausenNanna FossPernille Vørs og Marie-Louise Rønning. Det var superfedt at de sad med ved bordene og snakkede med om løst, fast og selvfølgelig - bøger!

Herefter var det tid til kage. Aldrig har jeg set så mange mennesker finde rigtige vinkler og godt lys til at fotografere en kage. Det VAR virkelig også en flot kage. Desværre var jeg mere interesseret i at spise den, end at tage billeder. Derfor har jeg tyvstjålet et billede Simones indlæg om dagen (al fotocredit tilfalder hende ved dette billede!)


Mens den lækre kage blev spist, lyttede vi til et foredrag af Mie Møller Nielsen der til daglig er oversætte og redaktør hos forlaget Dreamlitt. Det var enormt spændende at høre hendes overvejelser omkring det at skulle oversætte og hele processen bag.

Et af de sidste punkter på dagens program var debat. Der blev blandt andet debatteret om, hvor gode, eller mindre gode, vi som bloggere er til at være aktive hos hinanden, og hvordan det påvirker en diskussion af en bog, hvis forfatteren blander sig i kommentarerne. Det var virkelig interessant at høre de mange tanker, folk havde gjort sig - også selvom jeg ikke deltog aktivt i debatten.

Inden Luna og jeg tog derfra fik vi endnu en bookiebag. Den var igen fyldt med lækkerier - men HOLD nu op, det blev tungt. Vi var ret bekymrede for, hvor mange bøger vi måtte efterlade på hotellet, da vi (dumme som vi var) kun havde medbragt én kuffert!

Vel ankommet til hotellet smed vi os i sengen, drak øl og spiste burgere, mens vi så Top Model.


Det var en virkelig dejlig oplevelse, men også en lang dag, når man ikke er vant til at være så social. Jeg glæder mig dog meget til næste år, hvor jeg håber igen at kunne deltage i dette fantastiske arrangement. En kæmpe tak skal lyde til de tre arrangører, som har gjort et kæmpe stykke arbejde, jeg virkelig beundrer.

Derudover skal der lyde et tak til alle bogbloggere der deltog og gjorde dagen til en hyggelig oplevelse.

Til sidst selvfølgelig også en tak til alle sponsorerne der gjorde det muligt for os bloggere at få så lækre ting med hjem.



PS - Vi havde hverken plads eller kg nok til at få alle bøgerne med hjem, men jeg kan forsikre om, at de har fået et godt sted at bo!

2 kommentarer:

  1. Lyder bare hyggeligt, håber I fik nydt byen - og du har ret i, "Gaden" kan være en larmende omgang ;)

    - A

    SvarSlet
  2. Det lyder som en god tur.
    Fik I så bakset alle bøgerne med hjem? :)

    SvarSlet